Instruktører og en del andre frivillige betaler ikke kontingent

Instruktører, der underviser ét hold, kan blive tilmeldt ét hold uden at betale kontingent.
Instruktører, der underviser to eller flere hold, kan blive tilmeldt to hold uden at betale kontingent.
Efter 1. september kan instruktørerne blive tilmeldt de hold, hvor der er plads.
Hjælpeinstruktører er ikke kontingentfri.

Kontingentfri tilmelding sker ved at sende en mail med ønsket holdnummer til Jørgen Essendr0p på joes@haslevnet.dk eller ved kontakt til et bestyrelsesmedlem.


Andre frivillige kan også kontingentfritages

Det har altid været praksis, at en del medlemmer ikke betaler kontingent. Dette fordi vi i bestyrelsen vil belønne de medlemmer, der år efter år yder en stor indsats for at klubben kan fungere.

Med tiden har rigtigt mange nydt godt af dette, og det er blevet nødvendigt at få defineret, hvornår man ”svømmer gratis”. Derfor vedtog vi på et bestyrelsesmøde i april 2010 mere præcise retningslinjer for kontingentfritagelse. I referatet formulerede vi det sådan:

Principielt vil vi gerne belønne dem, der yder en indsats i klubben. Dette finansieres af kontingentet fra dem, der kun er betalende medlemmer.

Instruktører og andre frivillige, som lægger et arbejde for klubben svarende til mindst en time om ugen hele sæsonen fritages for kontingent. Hjælpeinstruktører er ikke kontingentfri.

Udtrykket "andre frivillige" omfatter fx bestyrelses- og udvalgsmedlemmer, officials og livredderdommere, som leverer den ovenfor nævnte indsats. Man bliver selvfølgelig ikke fritaget forlods - man skal have vist en stabil indsats først. Vi tager stilling i hvert enkelt tilfælde.

Hvis man således føler sig uretmæssigt forbigået, skal man henvende sig til det medlem i bestyrelsen, der har kendskab til ens indsats, så ser vi samlet på det på førstkommende bestyrelsesmøde.
 
je120625

Seneste nyheder

Kommende events