Baby: 0-2 år (lille bassin)
 
Indhold:
Gennem samvær mellem barn og forældre stimuleres barnets sanser og motoriske udvikling. Forældre og barn oplever gennem fællesskabet glæden ved og fortroligheden ved aktiviteter i vand.
 
Målet for holdet kan sammenfattes i følgende:
      - Fælles oplevelser for barn og forældre
      - Opleve glæde ved ophold i vand
      - Opnå respekt for "det våde element"
 
Sådan går vi!
Aktivitet i vand stimulerer barnets motoriske udvikling, samtidig med at forældre og baby oplever en fælles glæde i vandet. Målet er et barn, som er glad for vand, men med respekt for det våde element.
 
Hvordan?
Programmet indeholder 3 hold á en halv times varighed. Nogle gange vil barnet måske kun være i vandet 10 minutter, andre gange 30, og det er helt i orden, vi ser ikke så nøje på uret.
 
Barnet skal veje minimum 5 kg, når det starter, og huden skal være intakt, og følges i bassinet med én voksen.
 
Både omklædning og svømmetur skal være en hyggestund. Derfor bør man som forældre give sig god tid - både før, under og efter svømmeturen. Tag gerne en kiks eller banan og lidt at drikke med, det kan nydes ved bordene i forhallen, ikke i omklædning eller svømmehal - man bliver både sulten og tørstig af aktiviteter i vand.
 
Der er puslemåtter og babybadekar i svømmehallen. Det er mest hensigtsmæssigt, at den voksne klæder om først inden svømmeturen - og omvendt efter. Så er barnet afkølet kortest mulig tid.
 
Barnet skal være iført tætsiddende bukser og pakkes ind i et håndklæde på vej til og fra bassinet.
 
Det er forældrene, der har ansvaret, når barnet er i vandet, men mindst én af instruktørerne er uddannet livredder. Instruktørerne giver gode råd og vejleder om øvelser. Hver gang tilbyder vi desuden fælles aktiviteter.
 
Vær i øvrigt opmærksom på:
Ved infektioner i øvre luftveje tilrådes det ikke at svømme med barnet. Men spørg altid lægen til råds, hvis I er i tvivl. Ved kronisk sygdom eller handicap bør lægen ligeledes tages med på råd, og instruktøren underrettes, hvis der skal tages særlige hensyn.
 
Rent vand
Af hensyn til den bedst mulige vandkvalitet skal alle vaskes grundigt over det hele inden svømmeturen - både baby og voksen og hvis der undtagelsesvis er to voksne eller søskende med i vandet.
 
Sminke og smykker er bakteriebomber- så af med dem, og gør håret vådt under bruseren for at undgå løse hår i bassinet de små sluger dem. Jo renere vi er, når vi svømmer, jo mindre klor skal der bruges i badevandet!

Sådan går vi!
Flere af holdene tilbydes i forskellige aldersgrupper, således at holdene kan blive så homogene og målrettede som muligt.
 
Det er vigtigt, at børnene bliver tilmeldt et passende hold, dvs. at de kan opfylde de forudsætninger, der er kravet for holdet.


Leg og plask: 2-3 og 3-5 år (lille bassin)
 
Krav: Det er en forudsætning for at deltage på holdet at barnet er i vandet med en voksen eller er selvhjulpen.
 
Indhold: Gennem samvær mellem barn og forældre bruges legen til udvikling og stimulering af glæden ved aktivitet i vand.
 
Målet for holdet kan sammenfattes i følgende:
      - Tryghed ved at bevæge sig alene i vandet i nærhed af en voksen
      - Turde få vand i hovedet og dykke under ringe med åbne øjne
      - Puste ud i vandet
      - Kunne sætte af fra kanten og selv rejse sig op
      - Hoppe i vandet
      - Kunne anvende "hundesvømning"
 
Jeg får tilbudt: Søstjerneprøven

 


Leg og svøm: 3-5 år, 5-7 år og 7-9 år (lille bassin)
 
Krav:
For at starte på holdet skal man kunne målet for Leg og plask.
 
Indhold: Gennem leg og lette øvelser bliver svømmeren tilvendet og fortrolig med vandet. Svømmeren lærer vandtilvænning og de grundlæggende svømmeteknikker som forudsætning for en mere målrettet svømmeinstruktion.
 
Målet for holdet kan sammenfattes i følgende:
      - Crawlben med plade
      - Armtag til crawl
      - Rotation
      - Rygcrawlben (uden knæ over vand)
      - Hoppe på benene i vandet og samle ting op fra bunden
      - Rygcrawl armtag (møllevinger)
      - Kendskab til delfinbevægelsen i butterfly
      - Vejrtrækningsøvelser med pust i vand
 
Jeg får tilbudt: HS: Blæksprutteprøven
 

Leg og svøm øvet: 7-9 år (Lille bassin)
 
Krav: For at starte på holdet skal man kunne målet for Leg og svøm og stadivæk være lidt utryg ved at skulle svømme i det store bassin.
 
Indhold: Gennem øvelser og leg bliver svømmeren tryg ved og glad for at bevæge sig i vandet uden anvendelse af hjælpemidler. Undervisningen foregår primært i det lille bassin. Svømmeren fortsætter udviklingen af vandtilvænningen og de grundlæggende svømmeteknikker.
 
Målet for holdet kan sammenfattes i følgende:
      - Dykke og puste ud i vandet
      - Flyde og glide på ryggen og på maven
      - Rotation (træstamme)
      - Bentag til brystsvømning
      - Armtag til brystsvømning
      - Sammensætning af brystsvømning
      - Rygcrawl fra kant til kant uden at røre bunden
      - Crawl fra kant til kant uden at røre bunden
      - Kendskab til delfinbevægelser i butterfly
      - Trykhed ved at kunne bevæge sig i vandet uden at røre bunden, dvs. blive klar til undervisning i det dybe bassin
 
Jeg får tilbudt: HS: "Haletudse" en reduceret frøprøve


Begynder: 6-12 og 7-9 år
 
Krav: For at starte på holdet skal man kunne målet for Leg og svøm øvet eller Leg og svøm hvis man er tryg ved at være i det store bassin, evt med et bælte på.
 
Indhold: Gennem leg og lette øvelser bliver svømmeren tilvendet og fortrolig med vandet. Svømmeren lærer vandtilvænning og de grundlæggende svømmeteknikker som forudsætning for en mere målrettet svømmeinstruktion.
 
Målet for holdet kan sammenfattes i følgende:
      - Crawlben med plade
      - Armtag til crawl uden plade
      - Rotation
      - Rygcrawlben (uden knæ over vand)
      - Hoppe på benene i vandet og samle ting op fra bunden
      - Rygcrawl armtag (møllevinger)
      - Kendskab til delfinbevægelsen i butterfly
      - Vejrtrækningsøvelser med pust i vand
 
Jeg får tilbudt: Søløveprøven


Lidt øvet: 7-9 og 9-12 år
 
Krav:
For at starte på holdet skal man kunne målet for Begynder.
 
Indhold: Gennem øvelser og leg bliver svømmeren tryg ved og glad for at bevæge sig i vandet uden anvendelse af hjælpemidler. Svømmeren fortsætter udviklingen af vandtilvænningen og de grundlæggende svømmeteknikker.
 
Målet for holdet kan sammenfattes i følgende: 
      - Dykke og puste ud i vand
      - Flyde og glide
      - 30 sek. Vandtrædning/flydning
      - Kendskab til forskellige bjærgeformer og baderegler
      - Forlæns og baglæns kolbøtte
      - Rotation (træstamme)
      - Hovedspring fra kant i den dybe ende
      - Dykning til bund i den lave ende fra vandtrædende stilling
      - Bentag til brystsvømning
      - Armtag til brystsvømning
      - Sammensætning af brystsvømning
      - 50 rygcrawl uden pause
      - 50 crawl uden pause
      - Kendskab til delfinbevægelser i butterfly
 
Jeg får tilbudt: Frøprøven

Øvet: 9-12 og 9-15 år
 
Krav: For at starte på holdet skal man kunne målet for Lidt øvede.
 
Indhold: Gennem mere systematiske øvelser og leg udvikles og finpudses teknikken i crawl, rygcrawl og brystsvømning og der stiftes bekendtskab med fly. Svømmeren introduceres for forskellige bjærgningsteknikker.
 
Målet for holdet kan sammenfattes i følgende:
      - Rygcrawl, brystsvømning og crawl - med tilhørende vendinger
      - Bjærgning af træt svømmer
      - Bjærgning af medie
      - Startspring
      - Hovedspring fra 1m-vippe
      - Benspring fra 3 m-vippe
      - Kendskab til butterfly
      - 50 m brystsvømning uden pause
      - 100 m crawl uden pause
      - 100 m rygcrawl uden pause
      - Hente ting fra bund i dyb ende
 
Jeg får tilbudt: Delfinprøven
 

Meget øvet/junior: 9-17 og 12-17 år
 
Krav: For at starte på holdet skal man kunne målet for Øvet.
 
Indhold: Gennem målrettet undervisning og leg indarbejdes gode motions- og træningsvaner i de fire svømmearter.
 
Målet for holdet kan sammenfattes i følgende:
      - Teknisk korrekt rygcrawl, bryst-svømning og crawl med tilhørende vendinger Rimeligt kendskab til butterfly
      - Kendskab til opvarmning og strækøvelser
      - Bjærgning af træt svømmer
      - Startspring
      - Hovedspring fra 1 m- vippen og benspring fra 3 m- vippen
      - Dykning til bunden i dyb ende fra vandtrædende stilling
      - Brug af svømmebriller
      - Svømning på tværs af bassinet under vandet (10 m)
      - 100 m brystsvømning uden pause
      - 200 m crawl uden pause
      - 200 m rygcrawl uden pause
      - 500 m fri svømning uden pause
 
Jeg får tilbudt: Spækhuggerprøven
 
je150516

 


 

Seneste nyheder

Kommende events