Kære medlem,
Det er nu tid til årets generalforsamling i Haslev Svømmeklub. Inden den ordinære generalforsamling inviterer vi sammen med Frivilligrådet i Haslev til et spændende foredrag af OL-guldvinder René Nielsen

- Halv mand, helt menneske. Historien om en mirakuløs mand
Tænk det utænkelige. At vågne op på et sygehus og ved selvsyn konstatere, at begge dine ben er væk. Et scenarie, der får dagligdagens udfordringer, forandringer og små konflikter til at blegne. Det utænkelige blev virkeligheden for René Nielsen. I dette inspirerende foredrag fortæller han om sit livs vigtigste erkendelse – nemlig den, at han aldrig nogensinde ville få sine ben tilbage. Uanset hvad han gjorde, uanset hvem han bebrejdede, uanset hvor meget bitterhed han kunne mobilisere. Før ulykken var René også eliteudøver og efter ulykken opnåede han også at blive Verdensmester og OL-guldvinder.
Umiddelbart efter foredraget bydes der på en sandwich og drikkelse, og til generalforsamlingen serveres der kaffe og kage.
Tid og sted: Torsdag den 12. marts 2026 kl. 17:30 på Kultunariet, Søndergade 12, 4690 Haslev. Dørene åbnes kl. 17.15. Selve Generalforsamlingen starter efter foredraget når vi har holdt en kort pause. Vi forventer at arrangementet slutter senest kl. 20.00.
Obs: Vi gør opmærksom på at selve foredraget er arrangeret i samarbejde med Frivilligrådet i Haslev og derfor er åbent for andre foreninger i Faxe Kommune.
Klik her for Dagsorden Generalforsamling
På Bestyrelsens vegne - Linda Lund Tietze, formand@haslevsvoemmeklub.dk - 61652695