HAVSVØMNING

Er du vild med at svømme udendørs eller vil du gerne lære det? Så er havsvømmeholdet måske noget for dig.

Vi tilbyder havsvømmehold til voksne, som ønsker at prøve kræfter med udendørs svømning. Vi tilbyder en introduktion i svømmehallen her i foråret og derefter rykker vi ud i åbent vand fra start juni måned.

Til indendørstræningen vil der blive fokuseret på crawlteknikken og andre vigtige færdigheder som er vigtige og som vi viderefører til åbent vand.


 Når vi går i gang med udendørstræningen i starten af juni, vil du blive undervist af kompetente åbent vand trænere hele sommeren igennem, som ligeledes også underviser jer indenfor.  Åbent vand træningen vil bl.a. foregå fra Sø Torup og/eller Køge strand /Faxe Ladeplads eller andre omkringliggende søer.
 
 I sommersæsonen vil der ud over vores træning i havet også være mulighed for at vi sammen deltager i et par af Dansk Svømmeunions åbent vand stævner, såsom Vikinge Svøm i Roskilde, Christiansborg Rundt, Sorø Sø osv. 


PRAKTISK INFO

Hvad kræver det?

  • For at svømme med på havsvømmeholdet, så skal du kunne svømme 200m crawl uden at stoppe op. 
  • Du skal have en våddragt (klubben vil forsøge at fremskaffe nogle låne-våddragter, hvis du ikke har selv).
  • Gode svømmebriller. 

Vi sørger for

  • Badehætter 
  • Havtasker (skal bruges af sikkerhedsmæssige grunde)
  • evt. låne-våddragter 

Opstart: onsdag den 20. april kl. 19.45-20.30 i Haslev Svømmehal

Indendørstræning: 20/4, 27/4, 4/5, 11/5, 18/5, 25/5.

Udendørstræning: 1/6, 8/6, 15/6, 22/6, 29/6. 3/8, 10/8, 17/8, 24/8, 31/8, 7/9. (måske længere, men det er afhængigt af vejret). Der er ingen undervisning i juli måned pga sommerferie

Pris: 400 kr. (for perioden 20 april – 7. september).

Instruktører: Cai Berg, Just Petersen, Linda Lund Tietze

TILMELDING: Mød op og tilmeld dig efter 1. maj

Hold i dag

Følg med

Nyheder - Vis alle

Events - Vis alle

Instagram