Fra onsdag den 21. april må vi genoptage vores svømmeaktiviteter på alle vores børne- og ungdomshold (til og med 17 år), samt for voksne over 70 år.

Følgende retningslinjer gælder:

- For børn og unge til og med 17 år, gælder et forsamlingsforbud på 25 personer. Der er ikke krav om coronapas.

- For voksne over 70 år gælder et forsamlingsforbud på 10 personer og du skal kunne fremvise et gyldigt coronapas ved indgangen.

- Der er ikke krav om coronapas for trænere og evt. nødvendige ledsagende voksne.

Se de endelige retningslinjer på Kulturministeriets hjemmeside.

For voksne ledsagere gælder følgende:
Voksne ledsagere, der er tilmeldt på "Babyhold" og "Leg og plask hold", må fortsat gerne deltage i det lille bassin, dog må der maks være 25 personer, heraf maks 10 voksne.

Alle andre ledsagere må fortsat ikke opholde sig i svømmehallen!

I omklædningen og badeafsnit henvises der til svømmehallens retningslinjer, og vi opfordrer til at børnene selv går ind, såfremt de ikke har behov for hjælp af en voksen. Prøv at minimer tiden i omklædningen og badet, så der er plads til alle og for at undgå ventetid.

Vær opmærksom på at følge svømmehallens retningslinjer, når du opholder dig i lokalerne ved svømmehallen. Man skal selv være opmærksom på at holde afstand og på, at der max opholder sig 10 personer i det enkelte lokale ved svømmehallen.

Vi glæder os til at komme i gang og håber at I vil respektere ovenstående, da det er forudsætningen for, at vi fortsat kan tilbyde svømning.

Med venlig hilsen
Susanne Schultz, Svømmeskoleleder og Linda Lund Tietze, formand

JE210420

Følg med

Nyheder - Vis alle

Events - Vis alle